MAI-BRITT
Hundeadfærdsinstruktør og adfærdsbehandler

Udover min uddannelse som hundeadfærdsinstruktør har jeg, for at få en solid adfærdsmæssig baggrund, gået som føl hos adfærdsspecialist og veterinærsygeplejerske Sarah Hvidberg i 2 år. Forløbet har inkluderet talrige konsultationer hos hundeejere samt teoretisk undervisning.

Som adfærdsbehandler arbejder jeg meget med hunde, der er angste/aggressive overfor andre hunde. Jeg afholder jævnligt kurser, hvor vi går i dybden med denne problemstilling. Denne erfaring gør, at jeg løbende kan udvikle og forny mine træningsmetoder.

Ved siden af mit arbejde som instruktør og adfærdsbehandler afholder jeg løbende foredrag om hundeadfærd.

Siden 2005 har jeg fungeret som adfærdsrådgiver for familier, der adopterer via foreningen Græske Hunde. Jeg har gennem dette arbejde fået en stor erfaring med at løse de udfordringer, der er forbundet med manglende eller uhensigtsmæssig socialisering.

Jeg har selv to græske gadehunde, Venni og Leika.

En vigtig del af mit arbejde som adfærdsbehandler er, at jeg løbende videreuddanner mig via sparring med dygtige kollegaer samt deltager på kurser og seminarer i både ind- og udland.

Du kan se mit CV her.