
TRÆNINGSMETODE
Vi benytter os af en træningsform, der hedder klikkertræning.
I klikkertræning bruger vi en klikker til at markere og 'time' adfærden med. Ønsker du ikke at bruge en klikker, skal du så blot anvende en anden form for markør som f.eks. en lyd eller et ord. Vi anbefaler dog, at du bruger en klikker, da den har 1/10 sekunds timing, samt at lyden er ens hver gang.
Klikkertræning vil sige, at vi venter på, at hunden selv tilbyder en given adfærd, som f.eks. at 'sitte'. Når hunden tilbyder adfærden, klikker vi. Klikket fortæller hunden, at den adfærd der bliver klikket for er god, samt at der er en belønning på vej.
Når en hund gentagne gange er blevet klikket for en bestemt adfærd, vil den forsøge at gentage denne adfærd. Når først hunden begynder at tilbyde den frivillige adfærd hyppigt, sætter vi et signal på adfærden. Når vi har fået et signal på adfærden, kan vi fremadrettet bede hunden om at udføre adfærden ved brug af signalet.
Klikkertræning er god hjernegymnastik og en meget motiverende måde at arbejde på for vores hunde.