Fede Fiduser

Dato/tidspunkt: Lørdag 14/3-2020 kl. 9-15
Undervisere: Mai-Britt og Bettina
Antal hunde: 6-8 hunde
Sted: Vibelandsvej 8, 3200 Helsinge
Pris: 975 kr. 

På dette dagkursus har vi samlet alle vores yndlingsøvelser, så vi kan dele dem med dig. Det er alle øvelser, der er med til at gøre hverdagen med hund meget nemmere.

Alle kan deltage på dette kursus, som ikke kræver nogen form for forudgående træning.

Vi har fokus på de øvelser, som vi forestiller os, du måske ikke lige selv har tænkt over at få trænet. Med disse øvelser har du mulighed for at forebygge mange uheldige situationer i hverdagen samt støtte din hund, når den har brug for det i situationer som:

  • Uh der sker godt nok mange ting omkring mig lige nu...
  • Ih hvor er omgivelserne altså bare mega spændende...
  • Ej jeg gider altså ikke stå stille lige nu...
  • Åh det her er jeg godt nok ikke særlig tryg ved...


Kurset vil være en blanding af teori og praktisk træning, og du vil efter kurset få tilsendt skriftligt materiale med de øvelser, som vi arbejder med på dagen.

Du skal medbringe:

  • Egen frokost
  • Masser af små lækre godbidder
  • Vandskål til din hund
  • Kropssele og almindelig line (ikke flex-line)
  • Et tæppe/måtte til din hund
  • Klikker (kun hvis du er vant til at træne med klikker)
  • Høm-høm-poser


Vi sørger for kaffe, thé og lidt sunde snacks.

Hundene vil være ude på skift i mindre grupper, så derfor er det vigtigt, at din hund løbende kan opholde sig i bilen for at slappe af og lade op.

Din tilmelding er bindende, hvilket betyder, at du kun får dine penge retur, såfremt kurset ikke bliver til noget. Du er dog altid velkommen til at sælge din plads til en anden, såfremt du bliver forhindret i at deltage.

Tilmeldingsblanket: