Hund & Harmoni - Vi tilbyder - Træning - Dagkurser - Håndtering hos dyrlægen

Håndtering hos dyrlægen

Dato/tidspunkt: Kl. 9.00-15.00 (ingen dato planlagt p.t.)
Undervisere: Mai-Britt og Bettina
Antal hunde: 6-8 hunde
Sted: Vibelandsvej 8, 3200 Helsinge
Pris: 975 kr. 

Får du også ondt i maven af at se din hund være bange og utryg, når den skal håndteres hos dyrlægen?

Der er mange måder, at din hund kan reagere på, hvis den ikke er tryg i håndteringssituationer. Den kan blive udfarende, den kan blive passiv og gå helt ind i sig selv og så kan den forsøge at komme ud af situationen ved at hoppe og spjætte. En fællesnævner for alle tre reaktioner er, at din hund ikke har det godt, og at det er en kæmpe stressfaktor for den! 

På dette håndteringskursus vil du lære, hvordan du med meget simple midler og rette "mindset" kan gøre dyrlægebesøg langt mere tåleligt for din hund. Når først I har fundet melodien sammen, så har I mulighed for at forberede jer på alverdens fremtidige håndteringssituationer, så I begge slipper for en masse unødig stress.

Vi arbejder 100% på hundens præmisser og med 100% positive træningsmetoder, hvor vi tager udgangspunkt i din hunds frivillige og naturlige adfærd.

Kurset er for DIG, der ønsker at gøre en stor forskel for din hund. Uanset om du har en hvalp, unghund eller gammel hund, vil du have stor gavn af dette dagkursus. Du ved aldrig, hvad din hund pludselig skal udsættes for, men har du træningsredskaberne i orden, så kan du på ganske kort tid forberede din hund på enhver tænkelig situation.

Du skal medbringe:

  • Egen frokost
  • Masser af små lækre godbidder
  • Vandskål til din hund
  • Kropssele eller almindelig line (ikke flex-line)
  • Et tæppe/måtte til din hund
  • Klikker (kun hvis du er vant til at træne med klikker)
  • Høm-høm-poser


Vi sørger for kaffe, thé og lidt sunde snacks.

Alle kan deltage på dette kursus, som ikke kræver nogen form for forudgående træning, men da hundene vil være ude på skift i mindre grupper, skal din hund løbende kunne opholde sig i bilen for at slappe af og lade op.

Hvis vejret er dårligt, træner vi indenfor i et opvarmet lokale, hvor der maks. vil være 2-3 hunde inde ad gangen, som alle vil være afskærmet fra hinanden. Har du en hund, der er særlig sensitiv i forhold til andre hunde, så kontakt os, så vi sammen kan aftale, hvad der vil være bedst for din hund.

Kurset vil være en blanding af teori og praktisk træning, og du vil efter kurset få tilsendt skriftligt materiale med de øvelser, som vi arbejder med på dagen, så du kan fortsætte træningen derhjemme.

Din tilmelding er bindende, hvilket betyder, at du kun får dine penge retur, såfremt kurset ikke bliver til noget. Du er dog altid velkommen til at sælge din plads til en anden, såfremt du bliver forhindret i at deltage.