Nosework... godt for alle snuder!

Én af hundens vigtigste sanser er uden tvivl lugtesansen - og den er ikke mindre end eminent til at bruge den.

Sammenlignet med os mennesker har hunde ca. 200.000.000 duftreceptorer, hvor vi har sølle 6.000.000 duftreceptorer, hvilket gør hundens snude til et fantastisk arbejdsredskab.

Der er klart nogen racer, der har en bedre lugtesans end andre, og det vil typisk være de racer, som arbejdsmæssigt er afhængige af deres snude. Når det så er sagt, så har alle hunde en snude, og de elsker at bruge den. Det er uanset, om du har en hvalp, unghund, voksen eller gammel hund.

Nosework er og bliver en god, sund og sjov aktivering for ALLE hunde. Kort sagt går det ud på, at din hund skal lære at søge efter nogle specifikke dufte i fire forskellige miljøer. De fire miljøsøg er indendørssøg, udendørssøg, køretøjssøg og beholdersøg.

I menuen til venstre kan du se alle vores noseworkhold.